RIAs Historie 

RIA blev stiftet i 1934 som organisation og har sidenda arbejdet for de ingeniørstuderendes interesser. I løbet af årene har RIA skiftet navn flere gange. Det har således blandt andet heddet S.A.T, Studerende ved Aarhus Teknikum, DSR, De Studerendes Råd og nu RIA, Rådet for Ingeniørstuderende Aarhus. I 2015 blev det vedtaget på stormødet i efteråret at vi skulle hedde RIA, efter i mange år at have heddet DSR.

Rådet for Ingeniørstuderende Aarhus (RIA)

I RIA arbejder vi for at forbedre studielivet for alle ingeniørestuderende i Aarhus. Det går vi blandt andet ved at sikre de studerendes vilkår ved at være repræsenteret som fagråd ved Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Dermed har vi direkte indflydelse på det studenterpolitiske på universitets- og landsplan.
RIA organiserer samtidig de sociale aktiviteter på Ingeniørhøjskolen igennem alle RIAs underudvalg. Det dækker blandt andre FestUdvalgeT, Ingeniørrevyen, fodboldhold, McNøerne osv.
Brænder du for studenterpolitik eller vil du bare gerne lave et fedt socialt arrangement, så kom forbi et af vores to kontorer, så finder vi ud af noget sammen!

Vi er demokratisk valgt

Af dig og dine medstuderende en gang om året. Vi arbejder utrætteligt for at gøre dit studie bedre. Desuden er det os,
der står for det sociale på din skole.
Det kommende års tid vil vi arbejde for det følgende:
• Vi vil kæmpe for dine interesser på alle niveauer af studenterdemokratiet på AU
• Vi vil sørge for at støtte vores RIA-udvalg i deres arbejde for dig.
• Vi vil have sammenhæng mellem de forskellige steder, IHA ligger
• Vi vil give dig større overblik over, hvad vi kan gøre for dig
Vi har to kontorer, hvor vi gerne svarer på alle dine spørgsmål og vil gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dig.
De to kontorer ligger i lokale 04.053 på Navitas (Inge Lehmanns gade 10) og i Edison-bygningen på Katrinebjerg.

I 2017 har vi blandt andet opnået følgende:

  • Hjulpet til opstartningen af 2 nye klubber, Droneklubben og Mountain bike klubben.
  • Vi har fået en ny og bedre kaffeaftale i hus.
  • Vi har åbnet en afdeling op på Hangøvej.
  • Fået vores hjemmeside op og køre
  • Gjort det nemmere og mere overskueligt at leje RIAs udstyr.
  • Begyndt at sælge kontorartikler på RIA Navitas efter lukningen af bogladen 

Et træ med nogle af RIA's grene